Manden bag BRIANs BIKS hedder selvfølgelig Brian og de fleste fra Djursland kender ham som ’Tankpasseren fra Trustrup’, hvor han bestyrede stationen fra 2019-2025 og gjorde den til en af de mest populære tankstationer på Djursland – særligt pga. et meget stort salg af mad.
Brian har tidligere, gennem 10 år, stået i spidsen for to aarhusianske restauranter samtidig – både som restaurantchef og køkkenchef. Her vandt restauranterne flere priser som eksempelvis ’Aarhus’ Bedste Børnevenlige Spisested 2014, ’Byens Bedste Café 2015’ samt ’Byens Bedste Brunch/Morgenmad 2016’.
Til dagligt bor Brian sammen med sine tre golden retrievers på en mindre landejendom ved Albøge, hvor hele banden nyder stilheden og udsigten til de store åbne marker.
I vinterhalvåret 2025/2026 kunne du møde Brian på KRUSET Grenaa og på Kysthotellet Djursland, hvor han er deltidsansat. Her vil du også kunne møde ham i vinterhalvåret 2026/2027.